Forbyd Atomvåben - ICAN i Danmark
INTERNATIONAL CAMPAIGN TO ABOLISH NUCLEAR WEAPONS
HIROSHIMA & NAGASAKI
Atomvåben er de værste masseødelæggelsesvåben i menneskets historie, og de japanske storbyer Hiroshima og Nagasaki blev mål for dette nye våben
Atombomben blev først udviklet af USA som et nationalt projekt i 1939, men efter at USA var gået ind i krigen, blev projektet i 1942 stærkt optrappet under navnet Manhattanprojektet.
Store økonomiske og intellektuelle ressourcer gik til dette formål, og der blev produceret to typer atombomber med en enorm destruktiv kraft: den ene var en uranbombe og den anden en plutoniumbombe.
Mens de stadig var under udvikling, planlagde USA at bruge disse bomber mod Japan.
Mod slutningen af krigen gennemførte det amerikanske militær gentagne gange luftangreb på større byer i Japan, der medførte ildstorme i tæt befolkede områder, som dræbte mængder af civile. Disse luftangreb eskalerede med store angreb mod Tokyo den 10. marts 1945, hvor omkring 100.000 mennesker mistede deres liv.
På samme tid forberedte USA sig på at iværksætte angreb med atombomber, idet de antog, at det kunne bringe krigen til ophør. Et andet motiv til deres anvendelse menes imidlertid at være det amerikanske ønske om at få en stærkere position i forhold til Sovjetunionen efter krigen.
Byerne Hiroshima, Kokura (i dag Kitakyushu), Niigata og Nagasaki blev udpeget som mulige mål for atombomberne.
Hiroshima var en vigtig militærby og blev valgt som det primære mål for uranbomben. USA havde undladt at udføre luftangreb på Hiroshima, måske fordi man ønskede en nøjagtig evaluering af virkningen af atombomben.
Hiroshima
Om morgenen den 6. august 1945 var himlen over Hiroshima lys og klar.
Kl. 08.15 kastede det amerikanske bombefly, der blev kaldt “Enola Gay”, atombomben med tilnavnet “Little Boy” i byens centrum med den T-formede Aioi-bro som mål.
Det var det første nukleare angreb på mennesker. Bomben eksploderede i omkring 600 meters højde - for at få maksimal ødelæggende effekt - over Shima kirurgiske hospital.
Det er aldrig blevet opgjort bare nogenlunde præcist, hvor mange mennesker der omkom som følge af denne ene bombe. De oftest citerede tal er 140.000, men med en usikkerhed på +/- 10.000. Fem år senere var "over 200.000" døde.
Nagasaki
USA bringer en plutoniumbombe til sprængning over Nagasaki. 74.000 mennesker dør som følge af denne ene bombe i løbet af 1945.
Hibakusha
De overlevende efter atombombeangrebene mod Hiroshima og Nagasaki er i Japan - og efterhånden også udenfor Japan - kendt som hibakusha.
Det skønnes at omkring 650.000 overlevede angrebene, af dem var 145.844 stadig i live i marts 2019.
Flere hibakusha er stadig, i deres høje alder, aktivt engagerede i arbejdet med at modvirke at atombomber nogensinde igen skal anvendes - blandt andet i bestræbelserne for at få Traktaten om Forbud mod Atomvåben vedtaget i FN og siden ratificeret i 50+ lande.
I juni 2020 har en af de mest kendte hibakusha, Setsuko Thurlow på vegne af ICAN, skrevet til alle verdens regeringschefer eller præsidenter.
Hun opfordrer heri indtrængende til at underskrive og/eller ratificere Traktaten om Forbud mod Atomvåben. De lande, der allerede har underskrevet eller ratificeret bliver opfordret til at bruge deres indflydelse overfor andre statsledere om at tilslutte sig Traktaten.
Således modtog statsminister Mette Frederiksen også Thurlows brev.
" ... teorien om ”Nuklear afskrækkelse”, som Danmark tilslutter sig, tjener kun som en afskrækkelse i forhold til nedrustning."
Setsuko Thurlow i sit brev til statsminister Mette Frederiksen
Setsuko Thurlows brev i vores oversættelse.